Nye projektledere for Himmelske Dage

Her kan du læse om de to nye projektledere for Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde 2025 i Silkeborg.

Erling Birkbak er ansat som den nye koordinerede projektleder. Han er 68 år gammel og beskriver sig selv som en ”moden projektleder, men fortsat med mod på dagen i morgen.” Erling har de sidste 25 år arbejdet med projektledelse både i sit arbejdsliv og fritid. Arbejdsmæssigt har Erling primært fokuseret på strategiske administrative/udviklingsprojekter. Fritidsmæssigt har han været med til at organisere adskillige større opgaver omkring nationale og internationale arrangementer og jamborees. Birkbak har stor erfaring med at arbejde med frivillige på tværs af kulturer m.m. Han er oprindelig rundet af revisorbranchen og har gennem mange år arbejdet som revisor i Silkeborg.

Connie Ejskær Braüner, den nye kreative projektleder, er 34 år, bor med sin mand og datter i Funder vest for Silkeborg. Hun er uddannet bachelor i statskundskab og kandidat i retorik fra Aarhus Universitet. De sidste syv år har Braüner arbejdet som udviklingskonsulent i KFUM og KFUK - en organisation, som hun har været medlem af hele sit liv. ”Jeg er så heldig, at jeg sammen med Erling, lokalkomitéen og de mange fantastiske frivillige skal være med til at skabe et uforglemmeligt Himmelske Dage - Kirkernes Folkemøde 2025,” skriver Connie og fortsætter: ”Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg har fået muligheden for at være med til at skabe et folkeligt, gennemført og inspirerende Himmelske Dage i skønne Silkeborg. Et folkemøde, som giver energi, vækker nysgerrighed, skaber begejstring, løfter blikket og viser en lille bid af alt det unikke og fantastiske, som trosfællesskaber kan.”

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakte projektlederne. Du finder deres kontaktoplysninger her.