Jeg er vild med vores slogan eller pay-off: “Himmelske Dage - løfter blikket!”
Løfter blikket. Kain, husker vi nok, gik med nedslagne øjne, han stirrede ned i jorden eller ind i sig selv. Den tilstand kender vi alt for godt. Når vi løfter blikket, derimod, får vi som regel øje på noget nyt, vi får øje på noget større, vi får øje på noget andet end os selv. Når vi løfter blikket, så bringes vi til at tage imod og tage verden ind
I en lokal salme, sådan da, digtet ved Gudenåens udløb i Randers Fjord, tilbage i 1890, lyder det allerførste ord, salmens åbningsord, som et udbrud: “Se!”. “Se, nu stiger solen”. Det var en mildest talt indadvendt, angst og grublende mand, der skrev salmen. Men han løftede blikket og blev overvældet af synet af den opgående sol, dagen der breder sig på himlen, som en åbenbaring af Guds skabervælde og den kærlighed, der gennemtrænger den. Hans eget mørke blev skubbet til side af Guds lys. Han løftede blikket og så en verden, der er stor og god.
Løft blikket! Det er, som jeg læser det, den samme opfordring, der løber som en understrøm i Paulus brev til romerne. Det er skrevet år 55, adskillige år før evangelierne blev skrevet. Og det er skrevet til nogle menigheder der sad og gloede ondt på hinanden, og som ikke syntes de andre rigtigt hørte til i den store nye Kristus-familie, Paulus havde grundlagt. Vi kan dermed konstatere, at kirkelige konflikter IKKE er en ny opfindelse!
Vi er alle lige langt fra Gud, skriver Paulus. MEN alligevel tager han imod os - som en ren foræring. Og i sit brev skiftevis formaner han de stridende og beder dem i stedet for, som sagt, at sidde og glo på ondt på hinanden, om at løfte blikket og se, hvad de har fået og får. Hvad vi har fået og får:For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Passager som den her fra Rom.8 står rundt omkring i brevet, som lysende bjergetinder de stridende skal løfte deres blik imod.
Løfte blikket skal vi. Og på Himmelske Dage 2025 i Silkeborg skal vi se os omkring. Vi skal se på verden omkring os. Vi lever i en krisernes tid, præget af uforudsigelighed, opbrud, politisk nyorientering. I dag: Ukraine, Gaza, en klimakatastrofe, der er begyndt for alvor at udfolde sig. Hvad sker, og hvad er sket i 2025? Er Trump blevet genvalgt? Er nye krige ved at bryde ud i en stadig mere ustabil verden. Og klimakatastrofens videre konsekvenser?
Der skal vi på de Himmelske Dage løfte blikket og se længere end den fortvivlelse og opgivelse, der ligger lige for i de her år. Vi skal se håb og muligheder. Den lysende bjergtinde vi som kirke aldrig må tabe af syne og altid må holde os selv og andre for øje.
Og vi skal løfte blikket og se hinanden. Himmelske Dage 2025 kaldes også for et kirkeligt folkemøde. Vi skal færdes på byens torve og byens gader. Jeg glæder mig over, at vi skal mødes her i Silkeborg. Byen har de skønneste omgivelser og en geografi der samler, hvor vi kan sætte vores præg og ikke forsvinde i mylderet.
Vi skal også kalde på hinanden, gennem foredrag, samtaler, events, koncerter, kalde hinanden ud af vores kirkelige komfortzoner og vaneprægede synsvinkler og på den måde lære, at vi alle er andet og mere end det vil måske går og mener om hinanden i sådan en hurtig håndevending. Til viden, til inspiration, til opbyggelse.
Stor tak til alle jer der frivilligt og på forskellige måder hjælper os til at løfte blikket.
Tak til udvalgsrepræsentanterne for alle jeres gode ideer, til Landskomiteen for opbakning , til lokalkomiteen for ideer, engagement og flittigt fodarbejde, til Silkeborg Kirke fordi i stiller jer til rådighed, til til Jacob og Simon og alle I gode folk, der er med i dag. Jeg ønsker jer, jeg ønsker os, en god inspirationsdag!