Når et menneske dør ved selvmord, bliver der stille. Hvis sorgen, smerten og ambivalensen buldrer løs i de efterladtes indre, bliver der ofte helt stille omkring dem. Selvmord er omgærdet af megen mystik og tabu, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Samtidig kan samtalen herom åbne en sprække af lys ind i det dybeste mørke, vi alle kan komme ud for at opleve. Ved forskellige indlæg og i samtale ønsker vi at lægge op til fælles dialog om nogle af de mest grundlæggende temaer, selvmord åbner for: Hvad stiller vi op, når krisen rammer, og mørket sænker sig over livet? Hvordan forholder vi os til, at svaret på spørgsmålet om, hvorvidt livet er værd at leve, ikke altid er et rungende ja? Arrangementet varer cirka halvanden time.
Medvirkende:
Selma Fuglsang, stud.theol.
Silas Brøns, stud.psyk.
Anette Kortegaard, sogne- og sygehuspræst
