Med dette udfordrende spørgsmål sætter Mikael Arendt Laursen fokus på, hvad vores stærke afhængighed af de mobile skærme bringer med sig. Hvordan påvirker den massive brug af digitale enheder vores mentale sundhed, vores sociale relationer og vores evne til at være til stede i nuet. Er vi ved at miste kontrollen til en digital verden, der konstant kræver vores opmærksomhed? Kom og bliv inspireret til at tage magten tilbage og skabe en sund balance mellem den digitale og den virkelige verden.
Mikael Arendt Laursen er generalsekretær for KLF – Kirke og medier, og har gennem mange år været en aktiv deltager i debatten om de digitale mediers rolle.