Hvad skal vi med den kirkelige Grundtvig?

30 maj
fredag d. 30. maj 2025 kl. 11:00  -  11:45
College 360
Grundtvigsk Forum
Tilføj til dit programFjern fra dit program

Ida Auken, Ditlev Tamm og Claus Staal i samtale med Ingrid Ank. 

N.F.S. Grundtvig har mange fans. Nogle af hans fans knytter Grundtvig mere sammen med højskole, demokrati og folkelighed end med kirke og kristendom. Andre mener, det er en fejl at gøre Grundtvig til flagskib for en folkelig humanisme, for Grundtvigs ærinde er at pege på den kristne dåb. 

Uanset disse to positioner har Grundtvig haft en enorm indflydelse på ånden i den danske folkekirke, ikke mindst gennem sine mange salmer. Men kan man både ’udefra’ og ’indefra’ folkekirken stille spørgsmålet: Hvorfor har det betydning, at Grundtvigs afsæt er kristendommen? Eller: Hvad skal vi med den kirkelige Grundtvig? 

Det taler vi om på Himmelske Dage 2025 – sammen med Ida Auken, MF for S, Ditlev Tamm, jurist og forfatter, Claus Staal, højskoleforstander på Silkeborg Højskole, og Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet, der er vært for samtalen. Kom og vær med! 

Foto af Ida Auken: Marie Hald, foto af Ingrid Ank: Frida Gregersen, foto af Ditlev Tamm: Jonas Pryner, foto af Claus Staal: Janne Bavnhøj.