Mød Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Jonas Nøddekær til et spændende oplæg om organisationens arbejde fortalt gennem billeder fra verdens brændpunkter.
Oplægget belyser situationen i bl.a. Ukraine, Zimbabwe, Cambodja og Palæstina og stiller skarpt på de konstante udfordringer, der opstår, når man skal navigere i en verden med modsatrettede politiske interesser, krig og klimakatastrofer.