Formuldning er en miljøvenlig begravelsesform, der optimerer naturens egen nedbrydningsproces til organisk materiale ved at stille de rette betingelser til rådighed. Metoden anvender ingen fossile brændstoffer eller kemi. Efter 2 måneder i en formuldningskube er kroppen omdannet til næringsrig jord, som kan begraves på et gravsted.
Foreningen for Formuldning arbejder for at lovliggøre den nye og grønne begravelsesform, Formuldning, i Danmark. Formuldning foregår allerede i Tyskland og USA.
Oplæg ved Kamilla Tikjøb Wøldike og Mette-Marie Bang Nikolajsen.