Åbningsgudstjeneste

29 maj
torsdag d. 29. maj 2025 kl. 14:00  -  14:45
Torvet
Lokalkomitéen for Himmelske Dage
Tilføj til dit programFjern fra dit program

Vi løfter blikket og begynder Himmelske Dage med en stor økumenisk gudstjeneste på det store torv midt i Silkeborg.

Her skal vi for første gang synge ”Håbet er levende, som er den salme Marianne Søgaard har skrevet specielt til Himmelske Dage. Den og alle andre salmer akkompagneres af et til lejligheden nedsat band med dygtige musikere, under ledelse af Martin Lysholm Hornstrup.

Vi skal høre fortællingen fra Lukasevangeliet, om vandringen til Emmaus, gengivet af fortæller Klaus Laursen. Det er biskop Henrik Wigh-Poulsen, der prædiker ved gudstjenesten og Maria Thaarup, præst i Metodistkirken, er liturg.

Ved gudstjenesten medvirker også Sigurd Barrett, der har skrevet børnesalmen ”Løft blikket” sammen med et stort lokalt børnekor. Efter gudstjenesten, som forgår stående og tager en lille time, byder vi på kirkekaffe i godt selskab.