Mød vores nyeste indsats ”Social Drive Out”, som er en ud-kørende diakonal tjeneste i yderområder i Danmark. I 2022 har vi mere end 90 drive-out-ruter fordelt i hele landet. Vi kører både på landet og i byen – vi bringer nærvær ud til dem, der har svært ved at komme ud selv, dem, der måske er isolerede efter coronaen eller ensomme af andre årsager. Vi serverer mad, en kop kaffe og en god stund med nærvær og omsorg.
Mød også flere af KFUM’s Sociale Arbejdes ansatte og frivillige – måske har du selv lyst til at blive frivillig i det kirkelige sociale arbejde? Måske vil du gerne blive klogere på diakoni og sociale indsatser? Så kig forbi.