Folkekirkens Mellemkirkelige Råd på Mulighedernes Marked:

Kom og mød Folkekirkens mellemkirkelige Råd på Mulighedernes Marked. Vi er at finde på stand nr 34 ved Provstens Have. Her kan du møde medarbejdere fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd og få en snak med os om det mellemkirkelige arbejde, fx om: 

  • Hvordan er kirkerne i dialog med hinanden på internationalt plan?
  • Hvilken rolle spiller kirkerne under krigen i Ukraine?
  • Hvordan kan man udvikle de økumeniske relationer og skabe kirke-samarbejder der hvor man bor?
  • Hvordan bygger vi bro til kirker og kristne i Danmark på tværs af kulturelle og religiøse baggrunde?

 

På vores stand kan man opleve 4 arrangementer om kulturmøde, religionsdialog og økumeniske relationer. Der vil være oplæg, diskussion og lidt snacks at smage på.  

Torsdag 26 maj kl. 17 – 18
Fra Rumænien til Danmark 

Her kan du lære den rumænske-ortodokse kirke at kende. Adrian Chitulescu, præst i den rumænsk-ortodokse kirke i Ulbjerg ved Viborg, vil tale om hvordan det er at være rumænsk-ortodoks i Danmark og om hvordan man viderefører de smukke traditioner fra den rumænsk-ortodokse kirke ind i en dansk sammenhæng.  

Fredag 27 maj kl. 10 – 11
Vi vil fred her til lands 

Sognepræst Niels Hviid vil tale om det tværkulturelle arbejde med udgangspunkt i Gellerup Kirke i Aarhus. I samarbejde med Fredens Moské og Danmission udvikles Fredens Hus som fungerer som et møde- og dialogsted for kristne og muslimer. Gellerup Kirke er organiseret som en netværkskirke og arrangerer de fleste aktiviteter i samarbejde med andre lokale aktører inden for og uden for Folkekirken. På standen vil han give sine bedste erfaringer videre og fortælle om hvilke udfordringer han oplever i det tværkulturelle arbejde i kirken.  

Lørdag 28 maj kl. 10 – 11.00
Den gode dialog

 

Kardinal Cristobal Lopez Romero, som er ærkebiskop af Rabat i Marokko og medlem af Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, vil give 3 bedste råd om religionsdialog og fortælle om hvordan religionsdialog kan skabe sammenhængskraft og tolerance i en sund balance mellem identitet og åbenhed. Oplægget holdes på spansk men oversættes til dansk. Arrangeret i samarbejde med Folkekirke og Religionsmøde.

Lørdag 28 maj kl. 11-12 
Behov 

Biak Chin Par Lian er uddannet sygeplejerske og arbejder nu som koordinator for migrantsamarbejdet i Haderslev Stift. Oprindeligt flygtning fra Myanmar og med en baggrund i Baptistkirken. Biak Chin Par Lian ser en nødvendighed i at man fra den danske folkekirke i højere grad opsøger og kommer på besøg hos migrantkristne i Danmark for rigtig at forstå deres vilkår. Sammen med Folkekirkens Migrantsamarbejde arbejder hun på at udvikle en model for at fremme gensidige besøg og udveksling. Alle er velkomne til at komme med input og idéer til modellen. Læs mere om Biak Chin Par Lian her: https://www.interchurch.dk/materialer/migrantsamarbejde/nyheder/ny-migrantkonsulent-i-haderslev-stift-moed-biak-chin-par-lian 

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd er en del af Folkekirken.


Rådet er det organ, som tager sig af Folkekirkens kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og i udlandet. Ved mellemkirkeligt arbejde forstår man de kristne kirkesamfunds kontakter og samtaler med hinanden. Formålet er at skabe forståelse og respekt for andre kirker og trossamfund trods forskelle i lære og tradition. På grund af globalisering og indvandring foregår handler det mellemkirkelige arbejde dag i lige så høj grad om at skabe møder på tværs af kulturelle og kirkelige baggrunde