Caritas Danmark

I vores hyggelige jubilæumstelt tages varmt imod alle besøgene og gæster, som kan høre mere om Caritas Danmark, vores 75-års-jubilæum og hvorfor Caritas betyder kærlighed

caritas.dk

Torsdag:

10.30-21.00: Åbent for teltbesøg. Få en Caritas cookie og hør hvorfor ´Caritas betyder Kærlighed´.

17.00-18.00: Forfattersamtale. Teltteamet henviser besøgende til samtalen ´Hvem er næsten? Tid, figurer og skabelse i en overgangstid´ mellem forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Emmy Laura Perez Fjalland på Skt. Laurentii Kirkes Kirkekontor, Frederiksborgvej 11C.

18.00-21.00: Åben Rådgivningsteamet vil yde socialrådgivning ved et fortrolighedsbord.

17.00-20.00: SOS Forbøn. Teltteamet henviser besøgende til Eukaristisk tilbedelse samt mulighed for bøn, stilhed, lytten til kontemplativ sang i Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgsvej 13.

Fredag:

10.30-20.00: Åbent for hyggeligt teltbesøg. Få en Caritas cookie og hør hvorfor ´Caritas betyder Kærlighed´.

11.00-15.00: Åben Rådgivningsteamet vil yde socialrådgivning ved et fortrolighedsbord.

11.00-15.00: Stil spørgsmål, få en snak om sundhed eller få et sundhedstjek hos frivillig læge, sygeplejerske og vært fra Mobilklinikken.

Kl.13.00-14.30: Paneldebat: Teltteamet henviser besøgende til paneldebat på Roskilde Gymnasium, klasselokale 2, hvor C-DK´s generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy deltager i paneldebatten ´Diakoniens betydning for velfærdsstaten før og nu´.

17.00-20.00: SOS Forbøn. Teltteamet henviser besøgende til Eukaristisk tilbedelse samt mulighed for bøn, stilhed, lytten til kontemplativ sang i Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgsvej 13.

Lørdag:

10.30-16.30: Åbent for hyggeligt teltbesøg. Få en Caritas cookie og hør hvorfor ´Caritas betyder Kærlighed´.

10.30-13.00: SOS Forbøn. Teltteamet henviser besøgende til Eukaristisk tilbedelse samt mulighed for bøn, stilhed, lytten til kontemplativ sang i Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgsvej 13.

Kl. 10.30-17.00: Elder´s Club sælger hjemmebagte kager, kaffe, the og tøj, og overskuddet af salget går til ældreindsatsen målrettet ensomhed.

Kl. 11.00-12.00: Paneldebat: Teltteamet henviser besøgende til paneldebat på Sankt Josefs Skole, Store sal, hvor C-DK´s generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy deltager i paneldebatten ´Udviklingshjælp - er det næstekærlighed?´

11.00-14.00: Åben Rådgivningsteamet vil yde socialrådgivning ved et fortrolighedsbord.

Kl. 12.00-13.30: Fredsvandring. Teltteamet henviser besøgende til Mayday Myanmar Fredsvandring. Fredsvandringen starter på Palægården, hvor der vil være taler, sang, burmesisk dans og bøn. Herefter gås fredsvandringen med slutsted på Hestetorvet.

12.00-16.00: Stil spørgsmål, få en snak om sundhed eller få et sundhedstjek hos frivillig læge, sygeplejerske og vært fra Mobilklinikken.

13.00-14.30: Gåklubben. Teltteamet henviser besøgende til fællesvandring. Alle interesserede mødes foran Skt. Laurentii Kirke, Frederiksborgvej 13, kl. 13.00, hvorefter vi samlet går derfra via Roskilde Havn langs fjorden til pilgrimslandsbyen Sct. Hans Have.

En repræsentant fra Stella Maris, som tjener sømænd med praktisk hjælp, rådgivning, psykisk omsorg, støtte og rådgivning vil også løbende være tilstede ved Mulighedernes Marked om lørdagen.

Caritas Danmark er Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation. Organisationen blev grundlagt i 1947 og er én af Danmarks ældste nødhjælpsorganisationer.

Samarbejde & midler

Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn uden hensyn til politisk eller religiøst tilhørsforhold eller etnicitet. Vi er en del af det verdensomspændende Caritas-netværk, der samarbejder tæt med folkelige og kirkelige organisationer i over 200 lande og territorier.

Caritas har en årsomsætning på omkring 60 millioner kroner, hvoraf ca. kr. 5-7 mio. er indsamlet. Vores arbejde finansieres gennem indsamling, bidrag fra privatpersoner, virksomheder og fonde i Danmark, bl.a. Danida.

Den kirkelige tilknytning

Caritas har baggrund i den romersk-katolske kirke i Danmark, som består af ca. 40.000 katolikker fordelt på 40 sogne. Caritas har sognerepræsentanter i alle menigheder og har et tæt samarbejde med landets 22 katolske skoler og Danmarks Unge Katolikker (DUK).

Caritas er en selvstændig juridisk enhed med egne vedtægter. Kun i kirkeretlig henseende er organisationen underlagt Den katolske Kirke. Det betyder, at Caritas er underlagt et værdisæt, som skaber rammerne for udviklings- og nødhjælpsarbejdet.

Flammekorset som symbol

Både navnet Caritas og vores logo har en vigtig betydning i organisationens historie. Begge dele signalerer vores tilhørsforhold til det stærke internationale netværk Caritas Internationalis (CI).

Navnet Caritas betyder kærlighed eller barmhjertighed – en af de tre teologiske dyder. Logoet er flammekorset, som symboliserer næstekærligheden.